OM DEICHMANN BRANDS

Deichmann Brands blev grundlagt i 1996 af Mette og Søren Deichmann som en videreførelse af deres engrosfirma Deichmann Co. HKDD. Ideen var at tilbyde et stort udvalg af kollektionsprøver fra en lang række udenlandske designernavne.

De første år
I de første år bestod butikkens sortiment primært af solbriller, tasker og lædervarer. Handsker blev en del af sortimentet i 1999, og i dag er de firmaets signaturprodukt.
Vi designer alle vores handsker selv med fokus på den europæiske forbruger, og vi samarbejder med nogle af verdens dygtigste producenter, som hver især har deres helt egen ekspertise, for at skabe handsker af højeste kvalitet. Siden engrosfirmaet blev grundlagt i 1990, har mere end 100 designerbrands, primært inden for solbriller, passeret gennem Deichmann Co & Brands og videre ud til kunderne.

I 1997 skrev Mette og Søren Deichmann kontrakt med Mulberry England. Den daværende stifter og medejer, Roger Saul, var blevet begejstret for deres passion for accessories og ikke mindst for Mulberry, og han var interesseret i en solbrillekollektion. På det tidspunkt havde Mette i flere år stået for importen og forhandlingen af Mulberry Home-kollektionen fra Home-butikken i Kompagnistræde i København, og netop dette brand finder du også her på netbutikken.

Nye tider
Mange andre opgaver, kontrakter og markedsrettigheder fulgte i årene efter, og det ville kræve meget plads at fortælle om dem alle, men her er nogle få eksempler: Furla, Karl Lagerfeld, Kenzo, Chantal Thomass, Dolce & Gabbana, Calvin Klein, Vicomte A, Rochas samt Maserati og Azzaro.

Idéen til navnet Handskerummet opstod i 2018. En lille butik fyldt med lækre skindhandsker kunne ganske enkelt ikke hedde andet, og navnet blev også det, netbutikken bruger i dag. Butikken lå i flere år i Bernikowgården på Østergade 26, inden den flyttede helt online. I dag kan du stadig finde et bredt udvalg af lædervarer, solbriller, paraplyer og meget mere i netbutikken.

Venlig hilsen
Mette & Søren Deichmann