ABOUT DEICHMANN BRANDS
Butikken Deichmann Brands som Mette og Søren Deichmann startede 1996 er en forlængelse af engros firmaet Deichmann Co. HKDD. Ideen var at tilbyde et stort udvalg kollektionsprøver fra en lang række udenlandske designer navne. I de første år var der primært solbriller, tasker og lædervarer i butikken.
Handsker kom til i 1999 og er i dag firmaets egentlige signatur-produkt. Vi udvikler selv alle vore handsker specielt til de Europæiske forbrugere og vi har nogle af verdens bedste producenter, med hver deres speciale, til at producere vores handsker.
Mere end 100 designer brands, primært indenfor solbriller, har i perioden fra 1990, da engros firmaet igangsattes, og til nu, været igennem Deichmann Co & Brands og videre til dig som forbruger.
I 1997 skrev Mette og Søren Deichmann kontrakt med Mulberry England. Daværende stifter og co/owner Roger Saul var faldet for deres passion for Accessories og ikke mindst for Mulberry, og Roger var interesseret i en Solbrille kollektion. Mette havde på det tidspunkt haft importen og forhandlingen af Mulberry Home kollektionen i nogle år fra home butikken i Kompagnistræde i København og netop dette brand finder du også her på netbutikken. Det blev starten til et langt samarbejde og venskab med nogle skønne mennesker og en virksomhed hvor intet bliver overladt til tilfældigheder. Vores design og produktion af Mulberry solbriller blev en stor succes og varede i 6 år.
Mange andre opgaver, kontrakter og markeds rettigheder kom til i årene efter som det vil kræve meget plads at fortælle om, men her nogle få. Furla - Karl Lagerfeld - Kenzo - Chantal Thomass - Dolce & Gabbana - Calvin Klein - Vicomte A - Rochas - Maserati & Azzaro.
Ideen til navnet Handskerummet kom til i 2018. En lille butik fyldt med lækre skindhandsker kunne ikke rigtig hedde andet end Handskerummet ligesom Netshoppen hedder i dag.
Vi håber at du finder vores site spændende. Din mening er altid velkommen. Vi bestræber os på at tilføre nye produkter for at gøre oplevelsen ny og spændende hver gang du er på.
Tak for din læsning og velkommen.
Mette & Søren Deichmann